Nytårsspecial 2019

Vi slutter dette fantastiske Barskab-år 2019 af med en snak om, hvilke cocktails vi vil servere til vores nytårsaften. Vi har inddelt snakken i tre kategorier; Velkomst, kl. 24 og natten lang.

Til velkomst vil vi altid lave en French 75.
4 cl gin, 2 cl frisk citronsaft, 1 eller 2 cl sukkersirup (Theis er mest til 1 cl), top glasset med champagne eller prosecco og husk pynt, en lille citronskal.

Til kl 24 drikker I først champagne, men lige bagefter drikker man en Manhatten.
6 cl bourbon, 3 cl sød vermouth, 2 dashes Angostura bitters og husk pynt, et Maraschino cocktailbær.

Til natten lang vil vi gå rundt med en cigar, et godt dram i glasset og måske lidt vand – Mad Men style.
Hvis I er i tvivl om, hvad der skal i glasset, er det oplagt at gå på opdagelse i alle vores episoder og finde et godt bud blandt dem.

Hvis ikke den ide dur, så kommer vi med mange forslag i episoden.

I er altid meget velkomne til at skrive til os, hvis der er noget, I synes, vi skal smage på. Hvis I har lyst til at sende os en sample, så skal I være så velkomne, og så prøver vi at gætte, hvad det er.

Rigtig godt nytår!

Klik her Barskabet og lyt med på iTunes.

Den awesome jingle er samplet her fra.